Kollegianerlivet

Der er med andre ord altid en fest lige om hjørnet og rig mulighed for at lære kollegianere fra andre køkkener at kende. Baren er åben hver fredag fra kl. 22, hvor der bliver langet drinks og fadøl over disken af OMK’s berygtede bartendere – selvfølgelig til SU-venlige priser!
Udover festerne og fredagsbaren former OMK en tilværelse med et farverigt fællesskab. Et væld af frivilligt drevne aktiviteter og udvalg, præger det samlede kollegie, som et hjem med fælles værdier baseret på gensidig respekt og åbenhed. Hele københavns magarinekollegie er derfor ikke blot et tag over hovedet. Vesterbros perle og party kollegie, skinner som et diskolys i en mørk nat, fra sin placering lige ved Carlsberg Byen og det hyggelige miljø omkring Sønderboulevarden. Når weekendens fester har lagt sig,og det et tiltrængt med lidt frisk luft, befinder de dejlige naturområder ved Valbyparken og Søndermarken sig blot en lille gåtur fra kollegiet.
Det er ikke blot det samlede kollegie der står parat til at velkomme nye beboere. Hvert eneste køkken på OMK er kendt for at have et helt unikt køkkenfællesskab med hver sine traditioner og særligheder, som madklubber, morgenfødselsdage og legendariske køkkenmøder.

Fest og sjov

Med 6 årlige kollegiefester, jule-bingo, introfester og ikke mindst vores helt egen Otto Festival, er der altid en fest lige om hjørnet og rig mulighed for at lære kollegianere fra andre køkkener at kende.  Hvis du slet ikke kan få nok, er baren også åben hver fredag fra kl. 22, hvor der bliver langet drinks og fadøl over disken – selvfølgelig til SU-venlige priser!

På et tidspunkt vil du også få en invitation til introfesten, hvor alle nye kollegianere vil komme rundt og blive introduceret til kollegiets forskellige udvalg. Hver måned arrangerer køkkenerne desuden på skift et alkoholfrit arrangement “Ramagangsjang” for hele kollegiet. Det kan være alt fra fællesspisning og filmhygge til græskarudskæring, og plejer altid at være rigtig hyggeligt!

Beboerdemokrati

På kollegiet har alle en stemme gennem deres køkkenrepræsentant, som stemmer på vegne af køkkenet til de månedlige repræsentantskabsmøder.

Køkkenet – en lille familie

Tilbage i 1956 blev OMK opført med støtte fra Otto Mønsteds Fond.  Et utal af fester, venskaber, madklubber, kollegie flirts og beboermøder senere er vi nu så heldige at kunne byde dig velkommen i vores fællesskab!

Køkkenet er din gangs sociale samlingspunkt med køkkenudflugter, eftermiddagskaffe, gangcrawls- og køkkenmøder. Alle køkkener har deres egne traditioner, som vi er sikre på, at de vil sætte dig godt ind i.

De forskellige fester

Gangcrawl også kendt som tour de chambre. En fest hvor man går rundt på værelserne som hører til et bestemt køkken.

Ottofestival en festival på selve OMK med live musik I baren og haven samt andre sjove arrangementer som tidligere år har været: klub 100, sæbefodbold, rappelling?

Introfester er en fest hvor nye OMK’er bliver rundt vist til alle OMKs udvalg og faciliteter.

Fester som køkkenerne arranger

Der bliver trukket lod om hvornår hvilke køkkener skal afholde en fest i baren eller et alkoholfrit arrangement, køkkenet kan selvfølgelig selv arrangere en fest givet man aftaler dette med baren

Tema fester I baren

Ramagangsjang (aktivitet uden alkohol)