Otto Mønsteds Kollegiums historie

Tanken om at bygge et kollegium går helt tilbage til 1944, da Otto Mønsteds Fond begyndte at lægge penge til side til formålet. På det tidspunkt var kollegiet kun tiltænkt unge handelsmænd. Omtrent samtidig havde man i Københavns Almindelige Boligselskab (KAB) fået den tanke at bygge et polyteknikerkollegium, og der var blevet indledt et samarbejde med Polyteknisk Forening. I 1949 fandt man sammen og enedes om at bygge et kollegium så stort, at det kunne rumme studerende af begge kategorier. Den endelige bevilling til kollegiebyggeriet var på 2,5 mill. kr., og dette beløb var stort nok til, at byggeriet kunne komme i gang.

OMK ligger i den park, der tidligere hørte til grosserer Hjerl-Hansens villa, Solbakken. Den har givet navn til nabokollegiet, Solbakken Kollegium, der allerede var under opførelse, da Otto Mønsteds Fond købte grunden. Flere af de ældre herre i fondsbestyrelsen havde først svære moralske skrupler over at anbringe unge mænd ved siden af et hus med så mange unge fruer, men disse skrupler blev sidenhen overvundet.
Et andet forhold, der gav anledning til forbehold, var det umiddelbare naboskab til Vestre Fængsel. Fængselsvæsenet krævede en afstand på mere end 100 m til fængslets strålegård. Dette krav blev omgået ved at bygge kollegiet i afdelinger, der ligger forskudt for hinanden, således at der skal vises stor opfindsomhed, hvis man skal have held til at se fangerne på gårdtur.
Den Selvejende institution Otto Mønsteds Kollegium blev oprettet 6. februar 1956 af bestyrelsen for Otto Mønsteds Kollegiums fond. Opførelsen af kollegiet blev forestået af KAB, og allerede 1.september 1957 var kollegiet klar til indflytning. Den første officielle indflytning fandt sted d. 28 september 1957, og det var da også først på dette tidspunkt, kollegiet var helt færdigt.

Som stueetagen vidner om blev kollegiet indrettet med hotelvirksomhed for øje. Værelserne blev lejet ud til hotelgæster i sommermånederne, hvor de studerende tog hjem. Dette var også grunden til, at hvert værelse blev indrettet med badeværelse, hvilket ikke var normal kollegiestandard på dette tidspunkt.
I de første ti år gav hoteldriften så stort overskud, at huslejen kunne sættes ned. Overskuddet faldt imidlertid i slutningen af tresserne, og i 1970 begyndte kollegianersamfundet at arbejde for at få hoteldriften i juli og august standset, idet man fandt, at besværet med at flytte ud i sommermånederne oversteg den økonomiske gevinst på hoteldriften. Otto Mønsteds hotel Minerva blev derfor drevet sidste gang i sommeren 1973. Otto Mønsteds Kollegium har sidenhen været et af Københavns store kollegier med lidt over 300 beboere.

Manden Otto Mønsted

Otto Mønsted blev født på proprietærgården Lyngsbakgård på Djursland i 1838 og har altså som så mange andre store mænd haft muld i træskoene. I en alder af 15 år kom han i handelslære i Grenå, og efter udstået læretid arbejdede han som kommis i Roskilde og København.

Allerede i 1865 kunne han nedsætte sig som smør- og kornkøbmand i Århus, og på kort tid opnåede han en anselig formue. Det bærende princip i hans forretningsmetoder var kravet om kvalitet og ensartethed af bønderenes produkter, og på sine rejser rundt som smøropkøber kunne han ved hjælp af sin meget udviklede smagssans finde frem til det smør, der tilfredsstillede hans strenge krav. Alt, hvad han opkøbte, blev samlet i Århus, hvor det blev pakket i dåser eller dritler med eksport for øje. Til hjælp for bønderne udgav han et lille skrift om den rigtige måde at opdrætte køer på. At dette samtidigt kom til at betyde en forøget omsætning for hans handel med foderstoffer, viser en anden side af Otto Mønsteds forretningstalent.

Den formue, han havde oparbejdet som smøreeksportør, brugte han til at starte en produktion af “kunstsmør” eller margarine. Det lykkedes ham efter lange eksperimenter at nå frem til et produkt, som kunne honorere hans strenge krav til kvaliteten, og selv da produktionen var i fuld gang, forlangte han, at der hver morgen skulle bringes ham en smagsprøve af den foregående dags produktion. Hvis kvaliteten ikke tilfredsstillede ham, kom den dags produktion overhovedet ikke på markedet.

Margarineproduktionen blev af bønderne opfattet som en alvorlig og farlig konkurrence til smørret, og allerede kort efter starten i 1883 blev produktionen omgærdet med restriktioner af forskellig art. Otto Mønsted lod sig dog ikke gå på, og han byggede fabrikker i England, hvor han kunne producere en margarine, som kunne sælges på det europæiske marked. Det er da også de engelske fabrikker, der har indbragt langt den største part af den formue han efterlod sig.

Som menneske var Otto Mønsted en utrolig beskeden og tilbageholdende mand, der ikke var interesseret i offentlige hverv, men han var dristig og fremsynet. Han var den første herhjemme, der gjorde brug af reklame for at indarbejde sine varer, og han havde en utrolig flair for at opkøbe råvarer i rette tid og på rette sted. Disse egenskaber, hans strenge kvalitetskrav og vel også et vidst held var med til at skabe den formue, som han i sit testamente lod overgå til en fond, der skulle bære hans navn.

Otto Mønsted døde i 1916 og blev begravet på Vestre Kirkegård.

Kollegiets Administration

Kollegiet er en selvejende institution, hvis ledelse varetages af en bestyrelse. Dette organ består af to repræsentanter fra kollegianersamfundet, to repræsentanter fra Københavns kommune samt to repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner i København.

Til at varetage den økonomiske side af sagen har man ansat KAB som forretningsfører. KAB’s hovedopgave er at udarbejde regnskaber og budgetter og generel beboeradministration. Endvidere står KAB til disposition angående tekniske spørgsmål og diverse andre ydelser.

Efterhånden som kollegiets selvstyre gennem årene er vokset, er alle de ikke-tekniske/økonomiske sager henlagt til kollegianerne selv. Tidligere var der ansat en efor, der var ansvarlig for alle kollegiets funktioner, men dennes opgaver er nu delt ud i en række poster og udvalg på kollegiet. For eksempel har kollegianerne deres eget “ordensudvalg”, paragraf 8, og Formandskabet, som består af tre demokratisk valgte beboere, er ansvarlig for kollegiets interne drift.

Til de mere praktiske forhold har kollegiet ansat en inspektør, som står for vedligeholdelse af bygningen, samt overser rengøringen af fælleslokalerne og sørger for, at husets tekniske installationer er i orden.